CD: Showtime
TV-2 albummet S H O W T I M E – SÆRTILBUD
2011 er året hvor det lykkelige orkester fra Aarhus (nu med dobbelt A) kan fejre deres 30 års jubilæum. Og det gør de, ikke ved at se tilbage, men ved at se frem og udsende et nyt og stramt komponeret album med 12 nye sange om livet, døden og kærligheden. Og bandet er ikke bange for at tage fat og se tiden i øjnene: “På det nye album giver vi os selv og kærligheden et tiltrængt reality tjek. Vi kigger lige på hvad det er for nogle vilkår vi byder hinanden i jagten på den ultimative frihed, selvudfoldelsen og den evige frygt for at gå glip af noget. Altid med jeg´et ubeskedent i centrum: Se mig, hør mig, bekræft mig. Ellers ER jeg ikke!”, fortæller Steffen Brandt om det kommende album. Musikalsk har bandet valgt at fortsætte samarbejdet med Thomas Troelsen i jagten på den ultimative popsang. Sangen der tør være sit omkvæd bekendt og ikke er bange for at presse pop-formen til det yderste. Der må godt være mening i galskaben. Ikke for absolut at liste et budskab ind af bagdøren, men fordi popsangens natur er at forløse. Også store og livsvigtige emner. Udover det kontinuerlige samarbejde med Thomas Troelsen, er der på Showtime indledt et nyt bekendtskab med Frederik Thaae hvis whereabouts i og omkring indie scenen inspirerede bandet til at opsøge udfordringen. 1. Showtime 2. Fuck Den Kærlighed 3. Som I Himlen 4. Go Tur Hjem 5. Læg Mig Nu Ned 6. Den Dag Min Elskede Kommer Hjem 7. Salme For De Tunge 8. Udside Down 9. Bæres Herfra 10. Ubesvaret 11. En Stil Om Emnet Død 12. Vandfald |
For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.